Ringsted by

Taxaer forsynes med hjertestarter

Et antal taxaer i Ringsted har fået installeret hjertestartere. Det øger muligheden for at kunne yde førstehjælp – ikke mindst i tyndt befolkede områder og på tidspunkter af døgnet, hvor hjælp måske vil være knapt så tilgængelig.

Ringsted Taxa har foreløbig af Ringsted Firma Sport fået doneret to hjertestartere, der vil blive installeret i de to taxaer, som ejes af Ringsted Taxas formand, Hans Hansen.

På landsplan er antallet af hjertestartere tredoblet inden for de sidste 15 år. Omkring årtusindskiftet overlevede færre end fire procent af de personer, der blev ramt af et hjertestop uden for et hospital. I dag overlever over 12 procent, viser tal fra Trygfonden.

Kommentarer