Ringsted by

Seriøs gaming med Ringsted eSport

Mød computerspillere fra Ringsted eSport, når Ringsted Bibliotek afholder et mini-LAN. Det er lørdag den 27. oktober kl. 11-14.

Mini-LAN på biblioteket
”Vi håber på at se så mange eSport-interesserede computerfreaks som muligt. Det er en oplagt mulighed for at skabe nye relationer og udvide sin vennekreds”, fortæller Morten Halskov Jensen, bibliotekar på Ringsted Bibliotek og Borgerservice.

E-sport
Interessen for computerspil og gaming er stor. Når Ringsted eSport stiller op til mini-LAN på biblioteket er der mulighed for at prøve kræfter med seriøse gamere. Der dystes blandt andet i spillet Counter Strike: Global Offensive. Ringsted eSport er en forening, som udvikler sig hastigt. Foreningen er stiftet af personer i alderen 19-32 år, der alle sætter pris på seriøs gaming og hyggeligt socialt samvær.

Der er seriøs gaming på Ringsted Bibliotek lørdag den 27. oktober kl. 11-14. Arrangementet er en del af ”Levende værksteder”. Det er gratis og der er ingen tilmelding. Du skal blot møde op med en computer og godt humør.

Kommentarer