De bygger på forskning fra DPU, Aarhus Universitet, og et af de overordnede budskaber er, at dagtilbuddene skal lade måltiderne være en del af den pædagogiske praksis.

Hvordan kan børn motiveres til at spise sundere, når de er i daginstitution? Det har Fødevarestyrelsen ønsket mere viden om og derfor bedt forskere fra DPU, Aarhus Universitet om at undersøge, hvordan den pædagogiske tilgang og øvrige rammer om måltidet påvirker børnenes måltidsoplevelser, mad- og smagspræferencer. Det er sket i form af et aktionsforskningsprojekt, hvor ledere, pædagogisk personale og køkkenpersonale fra 11 kommuner sammen med tre forskere har udforsket og afprøvet en række tiltag i forbindelse med måltiderne i deres daginstitutioner.

Blandt andet har de set på børnenes muligheder for at deltage aktivt før, under og efter måltiderne, og de har undersøgt, hvordan man kan øge børnenes mod på at spise nye ting og gøre dem mere bevidste om smagsnuancer.

DPU, Aarhus Universitet har udarbejdet en forskningsrapport med en række anbefalinger til Fødevarestyrelsen om arbejdet med mad og måltider i daginstitutioner, som danner grundlag for anbefalinger og inspiration i Fødevarestyrelsens nye guide ”Rammer om det gode måltid”. Forskningsprojektet, guiden med Fødevarestyrelsens anbefalinger og inspiration fra praksis præsenteres i dag på en konference på DPU, Aarhus Universitet i København.

”Mange af de nye anbefalinger er ret enkle at gå til, men det kræver, at man reflekterer over, hvad man vil med måltiderne, som der jo er mange af i løbet af sådan en dag i børnehaven og vuggestuen: Morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad,” siger lektor på DPU, Aarhus Universitet, Ole Henrik Hansen, der er en af forskerne bag projektet.

Knyt måltiderne til læreplanerne

En af anbefalingerne lyder, at måltiderne knyttes til læreplanerne, så måltiderne er en del af det pædagogiske arbejde. Personalet kan fx lave en fælles pædagogisk måltidsplan, som de skriver ned i punktform og hænger op på stuen.

”På den måde kan man sikre, at nyansatte og vikarer – og forældre ikke mindst – kender til, hvad man har besluttet skal være rammerne omkring måltiderne. Så er det ikke afhængigt af, hvad den voksne, som tilfældigvis har ansvaret for måltidet på en given dag, synes er vigtigst,” siger Ole Henrik Hansen.

For eksempel synes nogle af medarbejderne, at det er vigtigt at lære bordskik, og de forventer, at børnene er stille og sidder og spiser, hvad der bliver serveret. Men det harmonerer ifølge Ole Henrik Hansen ikke med den nyeste forskning i, hvad der giver børn spiseglæde og lyst til at smage på og eksperimentere med maden.

”Vi kunne i projektet se, at på de stuer, hvor de voksne slap kontrollen og lod børnene være mere deltagende og aktive, fx ved at de selv måtte øse maden op og bestemme hvad, i hvilken rækkefølge og på hvilken måde de ville spise, blev der simpelthen spist mere,” siger han.

Nogle børn i en institution med madordning valgte for eksempel at spise al toppingen før gryderetten, og nogle børn udforskede maden med fingrene i stedet for med bestikket.

”Spisningen tog længere tid, og der var mere højlydt snak, men børnene var gladere imens, ” siger Ole Henrik Hansen.

Skab gode rammer om måltidet

At børnene får mere selvbestemmelse og bliver mere selvhjulpne forudsætter, at man har fade, skåle og øse-op-bestik i børnestørrelse. Man skal også sørge for, at bestik, tallerkener mv. står i børnehøjde, så børnene kan hjælpe med at dække bord, ligesom små koste og fejebakker kan give børnene mulighed for at deltage i oprydningen bagefter.

Også organiseringen omkring måltiderne er vigtig:

”Det var gennemgående i flere af de deltagende institutioner, at måltiderne bare var noget, der skulle overstås. Det var tydeligt, at måltidernes varighed skulle passe ind i det pædagogiske personales og køkkenpersonalets planer for resten af dagen og derfor ikke måtte tage for lang tid,” siger Ole Henrik Hansen.

Samtidig var der ofte et stykke tid op til måltidet, hvor børnene skulle vente og ikke rigtig havde noget at give sig til.

”Det problem kan man løse ved at give børnene nogle meningsfulde opgaver, fx kan de selv sætte madkasser, glas og kander frem, hvis det er en institution uden madordning. På den måde bliver der skabt både læring, mening og en bedre sammenhæng i børnenes dag,” siger Ole Henrik Hansen.

Skab nærvær under spisningen

Noget andet, som forskerne og projektdeltagerne lagde mærke til, var, at det skabte en god stemning omkring bordet, når de voksne var nærværende over for børnene under hele måltidet og fx snakkede med dem om, hvad maden smagte af, eller om emner som børnene selv bragte på banen.

”Det har en god effekt, når de voksne ikke skal koordinere en masse indbyrdes eller rejse sig for at hente noget. Det fungerer også rigtig godt, når de ikke bliver forstyrret af telefoner, kollegaer eller forældre. Her kan man have fordelt rollerne på forhånd, så man ved, hvem der tager sig af hvad under og efter måltidet, og så kan man hænge et skilt på døren, hvor der står, at man ikke vil forstyrres,” siger han.

Undgå at sætte pædagogikken på pause

Ole Henrik Hansen understreger, at det er op til de enkelte institutioner at finde frem til, hvad deres pædagogiske mål for måltiderne skal være.

”Det er blot vigtigt, at man bliver enige om, hvad man vil med måltiderne på de enkelte stuer. Det kan hænge sammen med det børnesyn, der er i institutionen, eller det kan understøtte nogle bestemte læreplanstemaer. På den måde undgår man, at pædagogikken bliver sat på pause i forbindelse med måltiderne,” siger han.

ANBEFALINGER FRA PROJEKTET

1. Knyt måltiderne til læreplanerne

2. Skab samhørighed gennem måltidet

3. Respektér og brug hinandens faglighed

4. Brug børns deltagelse som incitament for samarbejde og sammenhæng

5. Tag børns smagsoplevelser alvorligt

6. Respektér børns grænser

7. Husk den voksne er det ældste barn

8. Skab frie rammer for måltidet

9. Giv børnene gode muligheder for selvhjulpenhed

10. Inddrag forældrene – fortæl om jeres måltidspædagogik

FAKTA

• I projektet deltog pædagogiske ledere, kostfagligt personale, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogiske medhjælpere fra integrerede institutioner, vuggestuer og børnehaver i Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Roskilde, Køge, Helsingør, Fredensborg, København, Frederiksberg, Høje-Taastrup, Ishøj og Allerød kommuner. I alt deltog 65 fagpersoner.
• Projektets resultater og Fødevarestyrelsens nye anbefalinger præsenteres i dag på en konference med over 300 deltagere på DPU, Aarhus Universitet i København.
• Projektet er finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet som en del af aftalen mellem DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening.