Ringsted by

Ringsted Station lukkes ned i fem dage

Ringsted Station, tog, perron

Al togtrafik til og fra Ringsted Station vil blive lukket totalt ned i perioden mellem den 22. juli til og med den 26. juli. Det sker i forbindelse med at forberede stationen til at blive klar til at håndtere de kommende nye, hurtige tog.

Banedanmark oplyser, at alt går efter planen, men at der i den femdages periode selvfølgelig vil være visse ulemper for de rejsende. Det vil i praksis sige ændringer i køreplanen samt forlængede rejsetider. Banedanmark vil arbejde i døgndrift for at genere pendlerne så lidt som muligt.

Den direkte årsag til lukningen af stationen er, at det første hastighedsspor skal testes –  herunder de elektriske anlæg. Banedanmark ønsker i den forbindelse ikke at løbe nogen risiko for, at noget kortslutter. Derfor indstilles togtrafikken i testperioden.

Alle ændringer i køreplanen i forbindelse med arbejdet på Ringsted Station vil kunne findes på DSBs hjemmesider.

Kommentarer