Ringsted Almene Boligselskab – fra bar mark til lejeboliger
Lars Ringholm fortæller om historien bag Ringsted Almene Boligselskab. I 75 år har Ringsted Almene Boligselskab været med til at præge udviklingen i Ringsted med store og til tider spektakulære byggerier.
Det begyndte i 1943 med 20 rækkehuse på Balstrupvej. Siden blev det blandt andet til Ringstedgården, Sønderpark og Kildemarken.
I alt 13 afdelinger på 75 år, der har sat præg på Ringsted. 13 afdelinger der har det til fælles, at de er opført på bar mark. Hvert byggeri markerer, at et stykke landbrugsjord er sløjfet og lagt til byen Ringsteds areal.
I anledning af Ringsted Almene Boligselskabs 75 års-jubilæum i sommeren 2018, skrev forfatter og journalist Lars Ringholm et jubilæumsskrift, der giver den samlede fortælling om et markant stykke Ringsted-historie. Det er dette jubilæumsskrift, der danner grundlag for Lars Ringholms fortælling i Foredragsrækken onsdag den 24. oktober.
Foredragsrækken afholdes i Multisalen på Ringsted Museum og Arkiv, Køgevej 41.
Af hensyn til servering af kaffe/kage á 30 kr. er tilmelding nødvendig senest dagen før afholdelse på ringsted@vestmuseum.dk eller 59 43 23 53 (besvares man-tors 9-15). Ledige billetter sælges i døren, dog uden garanti for, at der er kage nok.
Foredragsrækken byder traditionen tro på møder med ringstedere med en historie at fortælle
Dato: Ons. d. 24. oktober 2018, kl. 14-16.
(Entré: 30 kr.)
Sted: Ringsted Museum & Arkiv, Køgevej 41, Ringsted
Kommentarer