Ringsted by

Pernille Harder skal træne Danmarks bedste ungdomshold

SILVAN, et af Danmarks førende byggemarkeder for gør-det-selv-entusiaster, sparker i dag bolden op for alle landets ungdomsfodboldhold, hvor de bedste kan vinde landsholdsspilleren Pernille Harder som træner.

SILVAN blænder i dag op for årets helt store konkurrence for landets ungdomsfodboldhold. De sejeste ekvilibrister med en fodbold kan således deltage i SILVANs VM-konkurrence og vinde helt nyt fodboldtøj, en bannerreklame i den lokale fodboldklub til en værdi af 10.000 kr. og ikke mindst den professionelle danske fodboldspiller Pernille Harder, som kommer forbi og træner holdet.

Holdene kan deltage ved at indsende en video, der viser hvor dygtige spillerne er med en fodbold, og derfor er der lagt op til et overflødighedshorn af lækre tricks og smarte finter, når holdene dyster frem til d. 15. juli. Her afgør SILVANs jury, hvilket hold der er bedst kvalificeret til at vinde konkurrencen, og vinderne kan således gå efterårssæsonen i møde iført helt nye spillerdragter og ekstra reklamekroner i klubkassen.

–        Fodboldfeberen raser, og derfor vil SILVAN gerne hylde alle de ungdomsspillere, der bliver de næste mange års landsholdskandidater. Vi vil gerne se alle de tricks, finter og snørklede spillemønstre, der fører til mål rundt om i klubberne, og holdene skal blot uploade en video på SILVANs Facebookside for at deltage. Når Pernille Harder er i spil som træner for holdet, tror vi på, der er rigtig mange, der vil have lyst til at deltage, siger Morten Elvar Juel, indkøbs- og marketingdirektør i SILVAN.

Pernille Harder er landsholdsspiller og spiller til daglig offensiv midtbane for VfL Wolfsburg. Hun spiller også for Danmarks kvindefodboldlandshold og er blandt de fem spillere, der har scoret flest mål for landsholdet. Hun blev som blot 23-årig udpeget som landsholdets anfører og var en del af Danmarks trup til EM i fodbold for kvinder i 2013 og til EM i fodbold for kvinder i 2017, hvor Danmark vandt sølv. Efter EM i fodbold 2017 var hun en af tre nominerede til UEFAs hæderspris som Europas bedste kvindelige fodboldspiller, ligesom hun var en af ti nominerede til FIFAs hæderspris som verdens bedste kvindelige fodboldspiller.

Det vindende ungdomsfodboldhold får besøg af Pernille Harder til en timelang træningssession efter konkurrencen, og det eneste holdene skal gøre for at deltage, er at uploade en video på www.silvan.dk/vm2018, hvor de fortæller, hvem de er, og hvorfor de fortjener at vinde – inklusiv naturligvis de bedste tricks og finter, som spillerne kan mønstre.

Kommentarer