Ringsted by

Områdefornyelse i Ringsted bymidte

Områdefornyelsen skal udvikle og forny Ringsted bymidte. Tilsammen skal delprojekter danne grobund for en synergi effekt mellem de forskellige dele af byen og få dem til at blomstre yderligere.

Formålet med Områdefornyelsen er at tilføre Ringsted Bymidte fornyet energi til gavn og glæde for alle byens borgere, handlende, erhvervsdrivende og besøgende.

Områdefornyelsen skal:

  1. Medvirke til at skabe gode fysiske rammer for en aktiv bykerne, samt medvirke til at generere private investeringer.
  2. Sikre en større sammenhæng mellem bymidten og det centerområde ved Nørretorv, Ringsted Outlet og Ringstedet.

Områdefornyelse af Ringsted Bymidte er afgrænset som vist på kortet nedenfor, men inkluderer også hele Byens Bånd, der er markeret på kortet med røde pile.

Områdefornyelsen består i dag af fire overordnede delprojekter:

  1. Renovering af kulturhuset (delprojektet er afsluttet)
  2. Opgradering af Sct. Hans Haven (igangværende)
  3. Udvikling af Byens Bånd (igangværende)
  4. Bidrag til Torvet (igangværende)

Områdefornyelsen er finansieret med 2/3 af Ringsted Kommune, mens den sidste 1/3 er finansieret af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Kommentarer