Mobilnetværket opgraderes under Ringsted Festival
Når omkring 13.500 festivalgæster fra Ringsted og opland den 3-5. august samles til Danmarks kærligste festival, forventes der et øget pres på mobilnettet i området. Telenor opgraderer derfor mobilnetværket og opstiller en ekstra mobilmast under festivallen, så festivalgængerne frit kan sende SMS´er, ringe og uploade billeder til både Instragram og Snapchat.
Telenor har justeret de omkringliggende mobilmaster og rykker ind med en ekstra mobilmast på festivallen så SMS´er, samtale, og billeduploads kan flyde lige så frit som tonerne fra Anlægs- og Reaktorscenen.
– Vi ved at vores kunder er glade for at dele musikoplevelser i billeder og videoklip med både familie og venner på de sociale medier, og vi kan se ved, at der bliver uploadet væsentligt mere på vores event-master, end der gør på vores almindelige sites. Derfor skal vores master være toptunet til den øgede datatrafik, så vores kunder kan få en god netværksoplevelse uden forsinkelser og black outs, fortæller Peter Ditlev Nødbak, der er netværksdirektør i Telenor.
Kommentarer