Ringsted by

Koordinator for veteraner og socialt udsatte

Ringsted Kommune har en koordinator for veteraner og socialt udsatte, der kan hjælpe de grupper i mødet med Ringsted Kommune.
Ringsted Kommune har en koordinator for veteraner og socialt udsatte. Koordinatoren samarbejder med medarbejdere på tværs af kommunen og med de mange frivillige og offentlige organisationer, som har kontakt med veteraner. Det er f.eks. Veterancentret, Café Dagmar, Qnet og Socialpsykiatrien.

Koordinatoren for veteraner og socialt udsatte kan blandt andet hjælpe borgere med at få kontakt til eksterne organisationer eller hjælpe med at identificere den rigtige medarbejder i kommunen. Koordinatoren kan også give sparring med fagpersoner for at sikre, at den faglige medarbejder får overblik over borgerens situation, så borgeren hurtigst muligt får det rette tilbud.

Koordinatoren for veteraner og socialt udsatte har kontor i Arbejdsmarkedscentret på Nørregade 100. Du kan også møde koordinatoren for veteraner og socialt udsatte på følgende steder:

  • Myndighedsenheden, Amtstue Allé 71: tirsdag kl.10-12
  • Børn & Familie, Hækkerupsvej 1: onsdag kl.10-12
  • Q-Net, Teglovnsvej 43 (Spejderhytten), hver anden onsdag (lige uger) kl.13-16
  • Cafe Dagmar, Sct. Knudsgade 3, hver anden torsdag (ulige uger) kl. 11-12
  • Dagbehandlingen Speak, Prinsensvej 10, sidste fredag i måneden kl. 10.30-12

Du kan kontakte koordinatoren på amcateam@ringsted.dk eller på tlf. 40 24 16 92.

Kommentarer