Ringsted by

Kløvermarken 6, Ringsted på tvangsauktion

Konkursboet Roland Sisseck v/kurator, advokat Mads F. Petersen, Zacher Advokater A/S, Jernbanegade 22A, 8400 Ebeltoft, har begæret ejendommen matr. nr. 8 i, Farandløse by, Farandløse, Kløvermarken 6, 4100 Ringsted sendt på tvangsauktion.

Ejendommen er en beboelsesejendom med bebygget areal 108 m² samt udnyttet tagetage 89 m², i alt boligareal 197 m². Herudover udhusbygning med bebygget areal 130 m² – iflg. BBR.

Boligen er opført i 2006 med ydervægge i træ og tagdækning af cementtagsten. Der er brusebad i stueetage og 1. sal. Lyst køkken/alrum, stue, værelser m.v. Ejendommen opvarmes med centralvarmeanlæg baseret på luft til vand varmepumpe. Udhusbygningen uden varmekilde. Huset ligger på en 7096 kvm stor grund udlagt som græsplæne / gårdsplads ralbelagt.

Alene halvdelen af ejendommen bortsælges på tvangsauktionen.

Den offentlige ejendomsværdi er pr. 01.10.2016 kr. 2.050.000 , heraf grundværdi kr. 495.700.

Auktionen afholdes den 01.08.2017 kl. 09:00 ved Retten i Roskilde.

Kommentarer