Ringsted by

Kender du Årets Ildsjæl 2019?

Kender du Årets Ildsjæl 2019? Så er det nu, du skal indstille din kandidat.

Alle borgere i Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne kan indstille ildsjæle frem til den 1. oktober. Det er SEAS-NVE, som står klar til at uddele 25.000 kr. til en person, der gør en ekstra indsats for at udvikle og styrke det lokale fællesskab i regionen.

Nyder din forening, klub eller institution godt af en særlig ildsjæl, som arbejder ekstra hårdt for at styrke fællesskabet? Så har du mulighed for at indstille hende eller ham til et skulderklap og 25.000 kr. til at drive det gode arbejde videre. SEAS-NVE er nemlig klar til at uddele sin årlige Ildsjælepris.

Sidste år var der hele 800 indstillinger til Ildsjæleprisen. 23 af dem gik til 26-årige Rasmus Agger Bendtsen, der blev kåret til Årets Ildsjæl 2018. Han har en opfordring til dem, der skal finde hans afløser:

”Det er vigtigt at anerkende de lokale ildsjæle for deres indsats, så de ikke brænder ud. Derfor håber jeg, at så mange som muligt indstiller en, der fortjener en ekstra anerkendelse – det betyder mere, end man lige går og tror”, lyder det opfordrende fra Rasmus Bendtsen.

Ildsjæleprisen er uddelt i fire år, og indstillinger skal være modtaget inden den 1. oktober kl.14. Kandidater skal indstilles via ansøgningsformularen på seas-nve.dk/faellesskab.

Kommentarer