Hvis staten svigter voksenansvaret, risikerer anbragte unge at havne i gråzoneprostitution. Gråzoneprostitution er et fænomen blandt anbragte børn og unge i Danmark.

Spritnye metoder kan hjælpe fagprofessionelle i arbejdet med at mindske seksuel risikoadfærd på landets bo- og opholdssteder.

Antallet af mindreårige i prostitution stiger.

Der er en kort vej fra gråzoneprostitution til prostitution. Og især anbragte børn og unge er i risikozonen, fordi de har lidt omsorgssvigt i barndommen. Vi kender det fra medierne som ”sugardating” med Gucci-tasker og dyre middage. Men for udsatte unge på bo- og opholdssteder i Danmark, er det knap så glamourøst. For kan ligeså vel være en shawarma, en smule omsorg eller beskyttelse, som udgør betalingen. Udsatte unge er i større risiko for at udvikle en vane med at overskride egne grænser, som kan give livsvarige mén og føre til større udsathed.

Med afsæt i mere end 120 undervisninger på landets bo- og opholdssteder i Danmark har Liva – foreningen mod skadevirkninger fra prostitution udviklet en række nye metoder. Takket være bevilling fra VELUX FONDEN.

”Metoderne hjælper fagprofessionelle til de svære samtaler med de unge og handle på seksuel risikoadfærd. De unge skal have plads til den seksuelle nysgerrighed og eksperimenter, som hører ungdommen til, men de fagprofessionelle et ansvar for at beskytte de unge mod yderligere risikoadfærd og grænseoverskridende oplevelser. De har et voksenansvar”, forklarer Livas direktør Flora Ghosh.

Rapporten med anbefalinger kan læses her: https://livarehab.dk/files/ media/analyseogtal.pdf

Manglende viden efterlader personale i vildrede og de unge i et tomrum

Mere end halvdelen af de fagprofessionelle Liva har været i kontakt med, har haft formodning om, at en ung indgik i relationer med salg eller bytte af sex – altså såkaldt gråzoneprostitution. Af disse manglede omkring to tredjedele af de fagprofessionelle den fornødne viden til at håndtere situationen. Og halvdelen var i tvivl om, hvor de skulle henvende sig for at få den viden.

Samtidig viser undersøgelsen, at flere fagprofessionelle anser det for nærmest forventeligt, at anbragte og udsatte unge har en seksuel risikoadfærd. Det fører yderligere til, at dialogen ikke åbnes med den unge. I sidste ende er der tale om et statsligt svigt af voksenansvarsloven. Et svigt, som gør udsatte unge yderligere udsatte og mindsker deres fremtidsmuligheder.

”Hvis forældre svigter deres børn, så griber staten ind. Men hvem griber ind, når det er staten, der svigter børnene? Vi er nødt til at gøre noget. Personalet på bo- og opholdsstederne vil gerne hjælpe, men de mangler konkrete redskaber. Dem præsenterer vi nu, men der er brug for, at de implementeres overalt – allerhelst i uddannelsen, der skal altså politisk handling til”, siger Flora Ghosh.

Ifølge hende er det første skridt at sikre, at alle bosteder har en handlingsplan. I LivaRehabs projekt havde kun en tiendedel de adspurgte bosteder en handlingsplan, før forløbet gik i gang. I løbet af forløbet blev det tal firedoblet. En handlingsplan er både en sikkerhed for fagprofessionellet og for de unge på bostedet.

”Der er brug for klare regler på området, så det ikke bliver op til den enkelte hvordan og hvornår, der gribes ind. Vi skylder de anbragte børn og unge i Danmark at tage et reelt voksenansvar for dem. Og vi skylder fagprofessionellet at klæde dem ordentligt på. Det kræver politisk handling og større samarbejde mellem NGO’er og myndigheder. Jeg takker VELUX FONDEN for at muliggøre vores arbejde og håber, at vores nye metoder kan være første skridt til at sikre udsatte unge i Danmark bedre fremtidschancer”