Godsejer runder et skarpt hjørne – fejres med reception onsdag
Niels Bruun de Neergaard. Pressefoto (beskåret).
Som navnebærer til en slægt, der efter 230 år ejer den samme ejendom, er man født til to karrierer: Slottet Skjoldenæsholm og en privat karriere som økonom. Onsdag 26. november fylder Niels Bruun de Neergaard 60.
Niels Bruun de Neergaard er med en baggrund som cand.agro i økonomi både Fund Manager i erhvervsejendomme og i det private, sikrer han at driften af Skjoldenæsholm Slot er sund og klar til de næste generationer.
Som Fund Manager i Fokus Nordic forvalter han større ejendomsporteføljer. Ved siden af denne karriere har han i 2021 succesfuldt overtaget driften af Skjoldenæsholm Slot sammen med sin østrigske hustru Dorothea. Slottet blev i 1971 som et af de første slotte omdannet til kursus internat og blev efter faderens Vilhelm Bruun de Neergaards død drevet af søsteren, Susanne.
Et klogt arveskifte har sikret, at Niels og Dorothea Bruun de Neergaard nu driver virksomheden med Dorothea som daglig direktør, mens Niels bruger sin viden om økonomi og forvaltning til at tage sig af finansiering, kontakt til offentlige myndigheder og de langsigtede renoveringsopgaver. Deres fire børn er aktive i driften, ved siden af deres job og studier, med at holde koncernen og slottets drift kørende og bidrager med hver deres kompetencer til den moderne hotel- og konferencevirksomhed.
Ved siden af driften af Skjoldenæsholm Slot varetager Niels Bruun de Neergaard familiens portefølje af ejendomme til udlejning, samt større jordtilliggender omkring slottet. Han sidder desuden i en række bestyrelser og frivillige foreninger og er engageret i lokalsamfundet. Det er både menighedsråd, det lokale vandværk, vandsamarbejdet for Ringsted, samt Johanniterordenen, der har hans interesse.
Efter Niels og Dorothea Bruun de Neergaard overtog driften i 2021, er der løbende blevet gennemført renoveringer af slottets værelser og smukke rum. Som medlem af Danske Slotte & Herregårde opretholdes balancen mellem den charme et gammelt privat slot har og de faciliteter man forventer som gæst. Parken er godt i gang med at blive renoveret, så den fremstår som den oprindelige kombination af barok- og landskabshave i engelsk stil. Slottet beskæftiger cirka 25 mennesker og professionelle kokke står for de menuer, der både afspejler årstiden og stedets natur.
Familien arbejder med fortsat udvikling af virksomheden, med renovering og udskiftning af varmekilde og en række andre tiltag. Det er dels for at styrke den grønne profil, men også for at imødekomme de stadig stigende krav/ønsker fra de mange glade gæster, der besøger slottet.
Fødselsdagen fejres med Åbent Hus onsdag, den 26. november fra klokken 14 til 18









Kommentarer