Ringsted by

Gang- og cykelsti over motorvej bevogtes under festival

I forbindelse med den kommende Ringsted Festival, der finder sted 2.-5. august, vil vagter i døgndrift overvåge de gæster som benytter overførslen over Vestmotorvejen, der fører til campingområdet My Camp.

Det sker, efter at politiet i juni meddelte festivalen, at det ikke ville være forsvarligt, at de camperende festivalgæster benyttede gang- og cykelstien.

Fra festivalen ønsker man naturligvis passagen over motorvejen bevaret, og man har derfor lyttet til politiets bekymringer. Derfor indsættes såkaldte dialogvagter, der er specielt uddannet i konflikthåndtering og førstehjælp.

Kommentarer