Flot Mesterskab af Ringsted svømmeklub
Ringsted svømmeklub har i weekenden været til de østdanske mesterskaber for juniorer/seniorer på kortbane i Birkerød med følgende svømmere: Katja Kjær Nielsen, Maria Szokody, Wilma Anker, Sophie Grandjean, Benjamin Bodal, Alexander Søgaard, Emil Carstensen, Frederik Møller og Anders Nielsen.
Kortbane sæsonen er rimelig kort, så derfor ligger stævnerne tæt her i efteråret, således at svømmerne kan være klar til efterårets højdepunkt i november, hvor DM på kortbane ligger.
Stævnet i Birkerød havde deltagelse af mange af de bedste junior og seniorsvømmere i Danmark, hvorfor der var et rimelig højt niveau til stævnet. Der blev svømmet både indledende heats samt finaler.
Ringsted svømmernes tider rakte til 7 finale pladser, nye klubrekorder til både Anders Nielsen og Katja Kjær Nielsen. Medaljemæssigt blev det til følgende: Katja Kjær Nielsen vandt bronze i 200 m fly og 1500 m fri begge for juniorer. Alexander Søgaard vandt sølv i 200 m bryst for juniorer. Frederik Møller vandt sølv i 100 m fri og bronze i 100 m medley for juniorer. Anders Nielsen vandt guld i 1500 m fri og sølv i 800 m fri for juniorer, desuden blev det til bronze i 1500 m fri for seniorer.
Emil Carstensen svømmede så godt, at han klarede krav tid til DM på 400 m fri
På første foto ser I Katja Kjær Nielsen til højre på foto, der vandt sølv i 200 m fly og bronze i 1500 m fri . På det andet foto ser I Anders Nielsen i midten, der vandt guld i 1500 m fri sølv i 800 m fri for juniorer samt bronze i 1500 fri for seniorer.
Kommentarer