Ringsted by

Finn Nørbygaard kommer på Folkets bibliotek

Med Folkets bibliotek ville Ringsted Bibliotek & Borgerservice invitere lokale personer, foreninger og andre aktører til at være med til at bestemme, hvad der skulle foregå i biblioteksrummet. Og derfor kan du høre entertaineren Finn Nørbygaard til et foredrag torsdag den 22. november kl. 19.00. Det sker i samarbejde med Diabetesforeningens lokalforening.

Entertaineren deler ud af sine erfaringer og gode råd til at komme igennem en krise i foredraget ”Rejs dig og kom igen, stærkere”.

Han ved nemlig, hvordan man kommer igennem en krise og stærkere ud på den anden side. Han mistede hele sin formue på en enkelt nat og er brudt grædende sammen på scenen under et komedieshow, men han er kommet igennem kriserne og føler sig i dag stærkere end nogensinde før.

Læs mere køb billetter her https://ringstedbib.dk/arrangem…/foredrag/finn-noerbygaard-0

Kommentarer