Efter mere end halvandet år er der nu faldet dom i Danmarks næststørste hundesag. Straffen lyder på 1 års betinget fængsel og frakendelse af retten til at have med dyr at gøre i 10 år.

Dyrenes Beskyttelse er umiddelbart tilfredse med dommen, som er strengere end tidligere domme.

Et år og otte måneder skulle der gå, før dommen i Randers-sagen endelig faldt. Den næststørste hundesag i Danmarkshistorien, hvor anklageskriftet lød på grov uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, er i dag blevet afgjort ved byretten i Randers. Straffen lyder på 1 års  betinget fængsel og frakendelse af retten til at have med dyr at gøre i 10 år. Dyrenes Beskyttelse er umiddelbart tilfredse med dommen.

”Vi har endnu ikke set detaljerne i dommen, men vi er umiddelbart meget tilfredse med den. Jeg kan ikke huske, at der har været fortilfælde, hvor der er givet så hård en dom i en sag som denne. Men det er også en meget forfærdelig sag med hunde, som er blevet behandlet helt utilstedeligt. Det forlyder, at kvinden har valgt ikke at anke dommen, og dermed er der nu sat endeligt punktum,” siger Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.

Den næststørste vanrøgtssag med hunde i nyere tid

I februar 2017 afhentede Dyrenes Beskyttelse sammen med Østjyllands Politi i alt 45 hunde på en ejendom i Gjerlev udenfor Randers. Udover de levende hunde gjorde Østjyllands Politi og Dyrenes Beskyttelse et makabert fund, da man på ejendommen også fandt plastikposer med døde hunde. Der var tale om mindst 16 døde hunde, hvilket bragte det samlede antal hunde i denne sag op på 61.

Der er derfor tale om den næststørste dyreværnssag med hunde i nyere tid. Sagen er kun overgået af den store Cocker Spaniel-sag i 2015 med 91 vanrøgtede hunde fra Sydsjælland. Her fik den anklagede efter to års sagsbehandlingstid i 2017 en betinget fængselsdom på 30 dage og frakendt retten til at have erhvervsmæssigt hundehold i 3 år.

Efter Randers-sagen satte daværende miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, i efteråret 2017 ind over for de såkaldte hvalpefabrikker med kontrolkampagnen ’Ulovlig omsætning af hunde’, der var et resultat af det store fokus, som blandt andre Dyrenes Beskyttelse har haft på sagerne. Dyrenes Beskyttelse har også på eget initiativ ansat en tidligere efterforsker ved politiet til at kigge på sager om mulige ulovlige hundehold og hvalpefabrikker.

”Der er mange penge at hente ved at avle og sælge hunde, og så længe myndighederne ikke har ressourcerne til at prioritere sagerne, så kan det betale sig at holde hunde under kummerlige kår og sælge hvalpene for profit. Det er der nødt til at blive gjort noget ved, hvis vi ikke skal se flere af disse sager,” siger Yvonne Johansen.

Dyrenes Beskyttelse får typisk kendskab til de ulovlige hundehold via foreningens vagtcentral 1812, hvor borgere kan tippe Dyrenes Beskyttelse ved mistanke om vanrøgt af dyr.