Broderiworkshop
Her er muligheden for at prøve kræfter med trækkesyning – en enkel broderiteknik med mange muligheder.
Søndag den 1. juli fra kl. 12-15 byder Den Klassisk Broderiskoles afgangselever velkommen til broderiworkshop på Ringsted Museum & Arkiv, Køgevej 41.
De tre elever, Doris Larsen, Eva Jochimsen og Kate Himmelstrup instruerer i trækkesyning ved broderiworkshoppen.
Man kan arbejde med mange forskellige mønstre i trækkesyning som er en populær broderiteknik med mange muligheder. Teknikken er enkel og kan sys af både børn og voksne.
Pris for materialer 20,- kr. Ingen tilmelding, bare mød op. Der er løbende igangsætning.
Workshoppen foregår midt i udstillingen Trådens magi – leg med broderi, som netop viser afgangselevernes syprøver og færdige arbejder med de mange forskellige broderiteknikker, de har arbejdet med siden de startede i 2010.
Kommentarer