Børneteater om Emil fra Lønneberg
Tag med Biblioteket i Pavillonen til børneteater om Emil og hans træmand nr. 100. For børn fra 4 år og deres forældre. Det er fredag den 14. september kl. 16.00-17.00.
Emil og træmand nr. 100
Teater Aspendos opfører Emil og træmand nr. 100, en dramatisering af Astrid Lindgrens berømte fortællinger om Emil fra Lønneberg.
Det er den historie hvor Emils far får storetåen i musefælden og hovedet smurt ind i pandekagedej. Den dag får Emil slet ikke tid til at komme i tøjet for den evige renden til værkstedet.
Det er også den dag Emil snitter sin træmand nummer 100. Men det jubilæum bliver ikke helt, som han havde håbet.
Biblioteket i Pavillonen
Teater Aspendos børneteater er en del af Biblioteket i Pavillonen, hvor Ringsted Biblioteks kulturelle arrangementer foldes ud i den gamle Anlægspavillon.
Tilmelding og billetter
Teater Aspendos optræder i Anlægspavillonen, fredag den 14. september kl. 16.00-17.00. Arrangementet er for børn i alderen 4-10 år og deres forældre. Billetter koster 25 kr. for børn og for voksne koster det 60 kr. eller 50 kr. for medlemmer af biblioteksklubben KULT. Billetter kan købes online via ringstedbib.dk.
Kommentarer