Ringsted by

Bilproducenternes favorit

Bridgestone satser benhårdt på forskning og udvikling og udvikler skræddersyede dæk i tæt samarbejde med bilproducenterne.
Den massive globale investering i forskning og udvikling er den højeste i branchen. Det har gjort verdens største dæk- og gummiproducent til bilproducenternes favorit, med mere end 45 monteringer på 15 modeller i 2018. Inden årets udgang kommer yderligere 60 monteringer til.*1

Bilproducenterne – Original Equipment Manufacturers – OEM’er er begejstrede for at deltage i samarbejdet om at udvikle dæk, der er finjusteret til deres specifikke behov, og mindst 10 producenter har benyttet sig af muligheden på over 45 monteringer på modeller som Ferrari Portofino, Porsche Cayenne, Mercedes A-Class og C-Class; Audi A1, A6, A7 og Q2; Volkswagen Touareg, T-ROC, Tiguan og Polo; Opel Insignia; Renault Mégane R.S.; BMW i3s og X3 og flere endnu.

– Det er lykkedes os at tage et skridt i en ny retning. Vi skaber nye dæk, som er mere effektive og bedre tilpasset køretøjerne end nogensinde før, så vi kan holde bilister kørende, uanset hvad, siger Mark Tejedor, VP for OE på Bridgestone EMEA.

Bridgestone indarbejder bilproducenternes specifikke ønsker i dækkene gennem samskabelse

Bridgestone starter samarbejdet med bilproducenterne med at sætte sig ind i hver enkelts specifikke ønsker til det konkrete dæk og finjusterer hvert element af dækket til selve køretøjet.
Lexus og Mercedes ønskede at tilbyde deres bilister sikkerhed i tilfælde af et punkteret dæk. Bridgestone imødekom anmodningen ved at inkorporere Run Flat teknologien (RFT) i Turanza T005. Til Ferrari Portofino integrerede Bridgestone også RFT i deres Potenza S007 designet til at blende ekstremt vejgreb med holdbarhed ved høj hastighed, så dækket matcher Portofinos sporty karakter.

Audi og Opel søgte at minimere støj i bilen og øge komforten. Det opnåede Bridgestone ved at placere lydabsorberende materialer indvendigt i dækket og ved at lave adskillige andre justeringer. Alt sammen en del af Bridgestones innovative, og beskyttede B-Silent Technology, som nu er tilgængelig på den nye Audi A6, A7 og på Opel Insignia.

Bridgestone har videreudviklet eksisterende teknologier efter anmodning fra bilproducenterne for at levere de ønskede egenskaber. Fx har Bridgestone skabt avancerede slidbanemønstre til fremragende vejgreb, styrket sidevæggene på dækkenes karkasser for at skabe bedre egenskaber i sving og forlænget dækkets levetid og minimeret slid gennem sin beskyttede NanoPro-Tech silica-teknologi.

Bridgestone udvikler ny teknologi i samarbejde med OEM’erne

Partnerskabet strækker sig i flere tilfælde længere end til fintuning.
BMW havde brug for et helt andet dæk-koncept til deres elbiler. Bridgestone svarede på den udfordring med deres ”ologic” teknologi og et in-house dæk designet specifikt til elektriske køretøjer med henblik på at optimere ydeevnen og samtidig sikre optimal sikkerhed. Resultatet kan ses på den nyligt lancerede BMW i3s.

Også til Porsche har Bridgestone udviklet et unikt dæk. Porsche henvendte sig til Bridgestone om produktion af en dækløsning, der kunne opfylde målene for kørsel under tørre forhold til den nye generation af Cayenne-serien. Bridgestone skabte et unikt sporty high-silica produkt, som præsterede på denne unikke målgruppe under tørre vejrforhold og også på enhver anden front. Det 21 tommer Bridgestone Dueler H/P Sportsdæk er også best-in-class under våde forhold – en utrolig bedrift for et dæk, der er udviklet i en sportssammenhæng. Dækket sikrer, at bilisten bevarer kontrollen og kan føle sig sikker, selv under våde forhold. Og trods det samlede resultats høje niveau blev der ikke gået på kompromis med slitagen.

I dette tilfælde som i så mange andre gjorde Bridgestone sig store anstrengelser for at imødekomme sin kundes behov:

– Vores R&D team leverede igen enestående kvalitet. De resultater, vi har set med 21 tommer Bridgestone Dueler H/P Sport dækket til Porsche Cayenne, har været enestående. Ved at finde en innovativ løsning til Porsches komplekse krav overgik Bridgestone forventningerne. Dette dæk satte selv banerekord på Bridgestones europæiske testbane til test af dæk under våde forhold, fortæller Mark Tejedor, VP for OE på Bridgestone EMEA.
________________________________________
[1] Baseret på dæksalg i 2016. Kilde: Tire Business 2017 – Global rangering af dækproducenter.

Kommentarer