Kvælstofudledningen steg i 2017, viser nye tal. Danmarks Naturfredningsforening foreslår en storstilet jordreform for at få skabt ro og balance mellem på den ene side landbrug og natur, miljø og klima på den anden side.

Miljø og Fødevareminister Jakob Ellemann Jensen udsendte sent i går eftermiddags en pressemeddelelse, der afslørede, at kvælstofudledningen steg i 2017 til ca. 60.000 tons. Dermed har udledningen været stigende siden 2012, hvor den var knap 55.000 tons.

Det er stik imod forudsætningerne for fødevare- og landbrugspakken fra 2016, hvor det blev antaget, at udledningen ville falde. På den måde blev der skabt plads – et såkaldt råderum – til at give landbruget lov til at bruge mere gylle og gødning.

Miljø- og fødevareministeren skyder sagen til hjørne, ved at bede Århus Universitet om at opdatere det faglige grundlag for landbrugspakken – den såkaldte baselineeffekt – der altså forudsagde et fald i kvælstofudledningen, som nu er udeblevet ifølge målingerne.

Danmarks Naturfredningsforeningen efterlyser konkret politisk handling:

– Vi har advaret mod denne situation fra dag ét og sagt, at landbrugspakken vil skade vandmiljøet. Og det er alarmerende, at det rent faktisk sker nu. Lad os derfor nu få ryddet op en gang for alle. Det er miljøet, landbruget, men bestemt også borgerne bedst tjent med, lyder det fra Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Jordreform kan gavne både vandmiljø og klima
Præsidenten peger på en jordreform, som den varige vej frem:

– Lad os nu gøre det ordentligt og få gennemført en jordreform. Vi skal simpelthen sørge for, at der, hvor man kan dyrke jorderne, uden det skader natur, miljø og klima, skal landmanden naturligvis kunne gøre det. De jorder, der er er følsomme i forhold til klima, natur og miljø skal så dyrkes mindre intensivt eller helt friholdes. Det vil skabe varige løsninger for alle, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

– En jordreform vil gøre, at vi kan sikre hensynet til vandmiljø, en mere robust og sammenhængende natur, klimatilpasning og landmændenes økonomi. Det er langsigtet og det er en billig investering for samfundet – en investering, der vil kaste rigtigt mange goder af sig i mange mange år fremover, siger Maria Reumert Gjerding.

Kvælstofkvoter afhængig af jord og vandforhold
En del af en jordreform og en af grundpillerne i landbrugspakken indebærer en ny regulering af landbruget:

– Det er helt nødvendigt at reguleringen målrettes og nuanceres, så landmændene får individuelle udledningstilladelser, der bestemmes af, om de dyrker jorden tæt på sårbare fjorde og havområder. For vi kan se, at der er områder i Danmark, hvor naturen simpelthen ikke kan tåle så store mængder kvælstof som landmændene hidtil har fået lov til at udlede,lyder det fra præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening.

Danmark er et af verdens hårdest dyrkede lande, og vi bruger hele 62 pct. af arealet til landbrug. Det meste pløjes, sprøjtes og gødes. Det kolliderer med de mange fjorde og lavvandede områder, der også er i Danmark.

Fakta: Landbrugspakken
I februar 2016 gjorde den daværende regering det muligt for landbruget at bruge mere kvælstof på markerne. DN vurderede dengang, at det ville skade naturen og derfor være i strid med EU’s regler for miljøbeskyttelse og i øvrigt sætte de sidste 30 års indsats for et rent vandmiljø over styr. Foreningen har ad to omgange klaget over landbrugspakken til EU, der efterfølgende pålagde Danmark at beskytte vandmiljøet bedre bla. ved hjælp af flere efterafgrøder.