9. klasse fra Campusskolen Danmarksmestre
9.F på science-linjen, på Campusskolen vandt Danmarksmesterskabet efter en veloverstået finale ved ’DM i Fag’, som blev afholdt i fredags.
’DM i fag’ er en helt ny konkurrence, hvor 8. og 9. klasser fra landets grundskoler dyster i dansk, matematik og idræt. Formålet med konkurrencen er at sætte fokus på den faglige udvikling hos landets elever. Og i 9.F, science-linjen, er det noget, der virker.
Over 1.000 elever var med i opløbet om mesterskabet om at blive Danmarks bedste klasse/hold.
Med en god portion faglig kunnen og viljen til at yde sit bedste, leverede 9.F på Campusskolen en fantastisk holdindsats og kan nu kalde sig Danmarks bedste klasse/hold i fag.
Kommentarer