62-årig mand bestjålet af tricktyve på Ringsted Station
Kl. 13.55 anmeldte en 62-årig mand fra Nivå, at han i forbindelse med indstigning i et tog på Ringsted station havde fået stjålet en pung fra sin jakkelomme.
Ved indstigningen oplevede han noget masen og skubben fra tre mænd, som han mistænkte for at være dem, der havde stjålet pungen, idet de løb fra stedet efterfølgende.
Den 62-årige havde forinden handlet i kiosken og beskrev de tre mistænkte som mænd i alderen 40-50 år, mørkt hår og østeuropæiske af udseende.
Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har bemærket de tre mænd i området. Kontakt politiet på tlf. 114.
Kommentarer