Ringsted by

60000 kr indsamlet til udvidelse af Radiomuseet

Ringsted Radiomuseums leder står med et stort ønske om udvidelse af museets lokaler. Det ønske er nærmere sin opfyldelse, efter at en gaveindsamling i forbindelse med museets leder Bjarne Dahlin Nielsens fødselsdag indbragte 60000 kr. til formålet.

Da Ringsted Radiomuseums leder, Bjarne Dahlin Nielsen, fejrede sin 75 års fødselsdag, ønskede han sig penge til udbygning af museet med en multisal på godt 70 kvadratmeter. Det indsamlede beløb udgør små 10 procent af projektets samlede budget, og det er jo er god start. Men med til historien hører, at fødselaren selv donerede 25.000 kroner, eller henved halvdelen af beløbet.

– Tilbygningen skal være ca. 78 kvadratmeter, og den placeres på det frie areal syd for den eksisterende museumsbygning på et område, hvor der tidligere gennem en lang årrække har været opstillet to pavilloner, siger Bjarne Nielsen. – Bygningen søges tilpasset den eksisterende museumsbygning, både med hensyn til facader, materialer og farver på vinduer og døre. Og langs den vestlige gavl laves en rampe, der opfylder handicapkravet, så også mennesker i kørestol får nem adgang til museet, fortæller Bjarne Dahlin Nielsen

– Efter sommerferien sender vi en ansøgning til udvalgsbehandling i kommunen, som derefter skal give den godkendelse i lokalplanen for området. Og så skal vi jo skaffe den resterende finansiering af projektet…

Bjarne Nielsen var glad for fødselsdagsfesten, hvor 125 fortrinsvis radiointeresserede kom og lykønskede.

 

Kommentarer