Ringsted by

4 svømmere deltager i internationalt stævne

Se billedserie Frederik Møller, Sophie Grandjean, Katja Kjær Nielsen og Anders Nielsen.

I samme weekend, som Danmark blev verdensmestre i håndbold, der var 4 af Ringsteds juniorsvømmere i Reykavik på Island til stærkt besat svømmestævne på 50 meter banen. Cheftræner Claus Hjorth var afsted med Frederik Møller, Anders Nielsen, Katja Kjær Nilsen og Sophie Grandjean. Svømmerne fløj til Island torsdag morgen, for at være klar til stævnet, som blev svømmet fredag – søndag.

Fredag eftermiddag var første mand i vandet Frederik Møller, der lagde ud med den hårde distance 400 m IM, hvor Frederik svømmede ny PR og vandt en bronzemedalje.

Næste svømmer var igen Frederik på 50 m fly, hvor han svømmede lige op med sin PR og videre til A-finalen.

Katja Kjær Nielsen skulle også svømme 50 m fly, hvor hun svømmede ny PR.

Sophie Grandjean var næste svømmer på distancen 50 m fri, hvor hun satte ny PR med ca. ½ sekund.

Derefter skulle Anders Nielsen ud på den lange distance 1500 m fri. Anders prøvede en ny taktik af og fulgte planen flot og svømmede et godkendt løb, blot 4 uger inde i langbane sæsonen. Tiden rakte til en flot sølv medalje.

Både Sophie og Katja skulle svømme 800 m fri. Sophie præsterede at svømme distancen med negativ split, dvs. hun var hurtigere på de sidste 400 m end på de første 400 m. Meget flot svømmet. Katja svømmede ligeledes en super tid i ny PR, der var klubrekord for U17, U18 og senior.

Stævnet fortsatte lørdag, hvor Katja var første svømmer i vandet på 200 m IM i en tid lidt over PR.

Anders skulle herefter ud på 200 m ryg, hvor han er uheldig med sin start, men for sig svømmet op i heat og svømmer sig i A-finalen lørdag aften.

Katja skulle ud på 100 m fly og svømmer sig i B-finalen lørdag aften.

Herefter skulle Frederik ud på en af sine favorit distancer 100 m fri, hvor han sætter ny PR med over ½ sekund og en plads i A-finalen lørdag aften.

Sophie og Katja svømmer begge 200 m fri i tider lidt over PR.

Lørdag aften var et finaleafsnit, hvor Frederik svømmer 50 m fly i ny PR og klubrekord for U17. Tiden rakte til den ærgerlige 4. plads.

Umiddelbart efter svømmede både Frederik og Anders finale i 400 m fri. Anders svømmede sin 3. hurtigste tid nogensinde og det rakte til en sølvmedalje.

Anders fik ikke lang tid inden næste finale, idet han også var i finalen i 200 m ryg, som han svømmede i ny PR og en samlet 5. plads.

3. finaleløb lørdag aften for Frederik var på 100 m fri, hvor Frederik svømmede en anelse langsommere end i formiddagens indledende heat, men tiden gav en flot bronzemedalje.

Sidste indledende stævneafsnit var søndag formiddag, hvor alle 4 Ringsted svømmere skulle i vandet.

Sophie svømmede et godkendt teknisk 400 m fri løb, som lover godt for resten af sæsonen.

Dernæst var det 200 m IM, hvor Anders var først i vandet og var ca. 2 sekunder under PR, der var dog en dommer, der havde set en teknisk fejl, så Anders blev desværre disket. Frederik svømmede helt op til sin PR og tiden rakte til en finale plads, der dog blev afmeldt grundet andre finale løb i aften.

Katja skulle herefter svømme den hårde 200 m fly, hvor hun svømmer sig i A-finalen.

Frederik var meget klar på sin 100 m fly, hvor han sætter ny PR og klubrekord U17. Det bliver spændene i aftenens A-finale.

Sophie svømmede en flot 100 m fri i ny PR.

Formiddagens sidste løb var 200 m fri, hvor både Anders og Frederik var hurtige nok til at komme i A-finalen.

Katja startede med 400 m fri i finaleafsnittet. Hun svømmer en super flot 400 fri og sætter ny PR og klubrekord for U17 og U18. Finaleløbene lå tæt, så mindre en 40 min efter dette løb, der var Katja ude på 200 m fly, som blev svømmet et stykke over PR. Kræfterne var brugt på 400 m fri kort forinden.

Frederik var næste svømmer denne gang på 100 m fly. Frederik var tændt på et godt løb og vandt guld i ny PR og klubrekord for U17. Kræfterne blev brugt på dette løb, så næste finale løb blot 5 min senere, der var der totalt udsolgt og tiden blev derefter. Anders Nielsen var også i finalen i dette løb, og da han ikke havde svømmet andre finale løb, så var der masser af fart i Anders, der kom i mål i ny PR og tiden var til en sølvmedalje.

Kommentarer