Ringsted by

Midlertidig skiltning ved Søndre Parkvej

Ringsted Kommune har nu midlertidigt sikret strækningen langs Søndre Parkvej efter en trafikulykke, hvor en 13-årig dreng på cykel blev påkørt af en bilist,  der kom kørende fra en af sidevejene. Kommunen har således opsat skiltning ved Birkevej, Askevej og Granvej. 

Den midlertidige skiltning skal senere afløses af en permanent trafiksikker løsning, som Ringsted Kommune nu sammen med færdselspolitiet og kommunens rådgiver arbejder på at finde.

Planen har hele tiden været, at cykelstien på Søndre Parkvej skulle markeres med afstribning. Den er dog endnu ikke etableret på den nye, brede sti. Det er meningen, at stien skal deles i en fodgængersti og en cykelsti. Eventuelt yderligere tiltag vil blive iværksat efter kommunens dialog med politi og rådgiver.

 

 

Kommentarer