Virksomheder inviteres til torsdagsbrunch hos PwC
Ringsted Erhvervsforum inviterer lokale virksomheder til Torsdagsbrunch
Torsdag den 9. maj 2019 fra kl. 8.00 – 9.00 er det PwC, som indbyder det lokale erhvervsliv til en morgenbrunch på adressen: Eventyrvej 16, 4100 Ringsted.
PwC er et af verdens største revision-, skatte- og rådgivningshuse med over 250.000 ansatte globalt. I Danmark er PwC markedsledende, og har cirka 1.919 ansatte fordelt på 15 kontorer med kunder i både den private og offentlige sektor.
Per 1. februar 2019 flyttede PwC ind i et nyt domicil i Ringsted med facade direkte ud til motorvej E20. I det nye regionshovedsæde har PwC samlet partnere og medarbejdere fra kontorerne i Holbæk, Næstved og Slagelse. Omkring 90 medarbejdere har deres daglige gang i den over 2000 kvadratmeter store bygning fordelt på 3 etager.
Kom og hør Partner i PwC, Brian Petersen, fortælle mere om virksomheden og hvordan de første par måneder i Ringsted er gået, og bliv klogere på hvorfor valget faldt på Ringsted som nyt regionshovedsæde.
Læs mere her.
Kommentarer