112

Vidner søges til brand i bil

Kl. 01.07 kom et alarmopkald om brand i en bil på Kildeåsen i Ringsted.

Bilen holdt parkeret på en grus parkeringsplads, og en forbipasserende bilist opdagede branden og ringede 112. Politi og brandvæsen kørte til P-pladsen, hvor bilen holdt for sig selv, så der var ikke risiko for spredning til andre biler. Ilden blev slukket, men bilen udbrændte. Politiet undersøgte sagen nærmere og søgte med hund efter spor på stedet, da der ikke var en god forklaring på, hvorfor bilen var brudt i brand. Bilbranden undersøges derfor nærmere og politiet søger i den forbindelse vidner.

Politiet underrettede ejeren om, at hans bil var brændt. Ejeren vil sørge for at få fjernet bilen snarest muligt. 

Bilen som brændte var en BMW 330 CI, personbil, sølvgrå, årgang 2000.

Borgere som har set personer eller køretøjer omkring bilen, der holdt på Kildeåsen, før eller efter den brændte bedes kontakte politiet på tlf. 114. 

Kommentarer