Ringsted by

Vidner efterlyses til butikstyveri

En 51-årig mand fra Serbien er i øjeblikket varetægtsfængslet i en sag om butikstyveri af flere polo-shirts fra en butik i outletcentret søndag d. 23 juni kl. ca. 15.50 i Ringsted.

Læs også: https://ringstednetavis.dk//butikstyv-anholdt/

En mand, der var kunde i butikken, og hvis identitet er politiet bekendt, opdagede hans tredje forsøg på at stjæle varer og gjorde serberen opmærksom på mistanken. Den mistænkte stak af, men blev forfulgt af en anden mand, der tilfældigt befandt sig uden for forretningen. De løb tværs over Nordre Ringvej til Nørretorv ved et hotel, hvor endnu en mand kom til og hjalp med at tilbageholde den mistænkte, indtil en centervagt dukkede op.

Identiteten på de to mænd, der hjalp med tilbageholdelsen, er ikke politiet bekendt, da de havde forladt stedet ved politiets ankomst. De var begge ca. 40 år gamle, og den ene var kørende i en grå VW Passat.

Politiet vil gerne i kontakt med disse to mænd for at få deres forklaringer til sagen, hvor serberen er varetægtsfængslet foreløbigt indtil den 11. juli 2019.

Kommentarer