Ringsted by

Veterandag på Ringsted Bibliotek

Ringsted Bibliotek sætter med en fotoudstilling stillet til rådighed af foreningen Danske Veteraner fokus på vores soldater og fejrer samtidig de danske veteraner med en Veterandag med to soldaterforedrag onsdag den 30. august kl. 19.00. Fotoudstillingen løber fra mandag den 21. august.

Anker Sewohl er pensioneret korporal fra hæren. I sit foredrag på Veterandagen fortæller han sin historie om at leve med PTSD. Han fortæller om sine missioner, hvor én bestemt hændelse gjorde, at han i dag er diagnosticeret med PTSD.

Via billeder og fortællinger fra Balkan, Irak og Afghanistan fortæller seniorsergent ved Veterancenteret i Ringsted Jørn Hvenegaard Christiansen hvad vores soldater kan blive udsat for, og om den virkelighed, de møder som hjemvendte fra mission.

 

Tilmelding er påkrævet via ringstedbib.dk.

Kommentarer