Ventilationsanlæg faldet ned på Smålodsvej
Onsdag kl. 11.29 fik politiet via alarm 112 melding om, at nogle personer på en skole var kommet til skade, da et ventilationsanlæg var faldet ned. Ambulancepersonale og politiet kørte til skolen, hvor et ventilationsanlæg (størrelse ca. 1,5 x 3 m) i et klasselokale var faldet ned, medens elever og en lærer var til stede.
Tre kvæstede – en 61-årig kvinde fra Vordingborg og to drenge på 11 år fra Ringsted – blev bragt til skadestuen til undersøgelse og fornøden behandling. Ud fra de foreløbige oplysninger var de alle tre blevet ramt i større eller mindre grad af det nedfaldne ventilationsanlæg. Politiet behandler sagen som en arbejdsmiljøsag og har tilkaldt Arbejdstilsynet, så de to myndigheder i fællesskab kan få klarlagt årsagen til, at ventilationsanlægget faldt ned.
Find flere alarm 112 nyheder her.
Kommentarer