Vejafspæringer i forbindelse med Ringsted Børnefestival
I forbindelse med Ringsted Børnefestival vil der være flere afspærringer i området.
Fra fredag den 9. juni kl. 8.00 til lørdag den 10. juni kl. 19.00 vil Tværallé fra Teglovnsvej være afspærret og derved vil der heller ikke være tilladt gennemkørsel.
Man kan stadig komme fra Anlægsvej og på Tværallé ind til Ringsted Bibliotek, hvor man kan dreje ned mod fodboldhuset og komme ud til Anlægsvej igen.
Lørdag den 10. juni henviser Ringsted Børnefestival gæster med bil til, at man holder på parkeringspladserne ved Ringsted Bibliotek, eller at man holder ved græsarealerne på Kompagniet og Bataljonen.
Varsling om omlægning af busrute 404 og midlertidig nedlægning af parkering
Midlertidig lukning af del af Tværallé fra fredag den 9. juni til lørdag den 10. juni samt efterfølgende asfalt arbejde på Anlægsvej mandag den 12. juni til onsdag den 14. juni kl. 17.00 betyder, at busrute 404 omlægges i tidsrummet fra fredag den 9. juni kl. 8.00 til onsdag den 14. juni kl. 17.00.
Bussen vender ved parkeringspladserne, og der er dermed parkeringsforbud på Teglovnsvej.
Kommentarer