Ringsted by

Vådere klima giver stigning i regnvejrsforsikringer

Rekorden for det vådeste efterår nogensinde er netop slået her til morgen, og samtidig viser en undersøgelse, at ekstremt vejr er en af de største risikofaktorer på globalt plan. I forsikringsselskabet Topdanmark oplever man en tydelig stigning i antallet af husstande, der tegner en tillægsforsikring mod kraftig regn.

Flere og flere husejere frygter regnmasserne og køber ekstra forsikringer, som dækker ikke kun skybrud men også kraftig regn.

Intens regn, der siler ned og er så insisterende, at tag og dræn giver op, og vandmas-serne trænger ind gennem lofter og kældre og giver store skader. Det har tusindvis af danskere oplevet de senere år.

Blandt dem er Ejnar og Bente Sørensen fra Farsø. Efter et kraftigt regnvejr i foråret kom der regn gennem taget på ægteparrets hus.

Forsikringen dækkede det indvendige, men da det er tredje gang på fire år, at parret har en vandskade, så håber de fremover at kunne nyde morgenkaffen tørskoede i deres hus.

Det, vi ønsker os mest til jul, det er, at vi ikke får flere vandskader, siger Ejnar Sø-rensen.

En rapport fra den internationale samarbejdsorganisation World Economic Forum viser, at ekstremt vejr er den hyppigste og den tredje alvorligste af de udfordringer, som verden står over for lige nu.

Større frygt for vandskader

De nyeste tal fra Topdanmark viser, at flere og flere kunder gør som Ejner og Bente Sørensen og vælger at købe en ekstra forsikring mod vandmasserne.

Flere husejere frygter klimaskader og vælger at forsikre sig imod dem. Det gælder ikke alene skybrud, men også kraftig regn. Vi har de seneste årtier set nogle store kli-maskader i forsikringsbranchen, så Topdanmark forstår godt den bekymring, siger Rasmus Ruby-Johansen, der er skadedirektør i Topdanmark.

Han tilføjer, at i 95 procent af Topdanmarks nytegnede husforsikringer vælges dæk-ningen bygningskasko, som dækker skybrud. Ligeledes har 77 procent af dem, der har tegnet en husforsikring de senere år, tilvalgt en udvidet dækning for vandskader, der dækker vandindtrængning i huset. Sidstnævnte er en stigning i køb af dækningen af kraftig regn på 12 procent siden 2015.

Regnen bliver voldsommere

Forskerne spår, at mere og kraftigere regn bliver normalt, da vi i fremtiden kan vente os et gennemsnitligt vådere klima.

Man kan selv forbygge skader i sit hjem eller sin virksomhed ved at sikre, at vandet har let ved at komme væk fra boligen/bygningen, og at vinduer og ventilation er lukket, når der bliver varslet kraftig regn eller skybrud.

Skybrud er blevet langt mere almindelige de seneste 20 år, og i fire af de seneste fem år – inkl. i år – har vi haft lokale eller landsdækkende skybrud, der har udløst dækninger hos kunderne. I Topdanmark regner vi med, at vi i fremtiden generelt kommer til at se flere skader, der skyldes mere intenst vådt vejrlig, siger Rasmus Ruby-Johansen.

Fakta:

Flere skader

Topdanmark har set en stigning i antallet af skader på baggrund af skybrud og kraftig regn på 80 pct i 2019 (til og med 21.11) sammenholdt med samme periode sidste år.

Det dækker over 50 pct. flere skader på grund af nedbør og 200 pct. flere skader på grund af skybrud.

Tips: Det kan du selv gøre

Før et skybrud:

Montér forseglingstape på udsatte døre og vinduer, så vand ikke kan trænge ind.

Klods dine ting i kælderen op, og fjern gulvtæpper, så de ikke bliver skadet, hvis du får en mindre oversvømmelse.

Luk ventilationshuller i ydervæggene.

Tjek afløb og tagrender for blade og andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.

Sørg for at være hjemme, eller få nogen til at holde ekstra øje med dit hus, mens skybruddet står på.

Reducerer risikoen for oversvømmelse ved skybrud

Hvis dit hus er særligt udsat i forhold til skybrud, kan det betale sig at sikre huset med et eller flere præventive tiltag:

Rens tagrender, afløb og brønde, så vandet kan strømme uhindret gennem af-vandingssystemerne.

Reparér revner og utætheder i fundament og kælderydervægge, så vandet ik-ke kan trænge ind i huset.

Sørg for, at græsplæne, fliser osv. hælder væk fra huset. Så undgår du, at vandet samler sig op ad fundament og kældervægge og dermed ender med at trænge ind i huset.

Undgå for mange flisebelagte terrasser, indkørsler eller lignende, så vandet i stedet har mulighed for at sive ned i jorden

Etablér faskiner eller regnvandstønder til at bortlede eller opsamle regnvand fra tag og terrasse.

Kommentarer