Ringsted by

Uro og uorden i Nørregade

politilogo

Lørdag kl. 20.46 rykkede politiet ud i anledning af en anmeldelse om larm og uro på en restaurant, i Nørregade i Ringsted, så gæsterne var ved at forlade stedet.

Nogle havde måske røget hash på stedet samt råbt op og sparket til ting af ukendt årsag. Ved politiets ankomst traf politiet fire unge – to piger på 14 og 15 år samt to drenge på 15 år alle fra Ringsted – som kunne oplyse, at en gruppe på ca. 10 unge og nogle hætteklædte unge havde skabt uro på stedet.

De havde forladt stedet inden politiets ankomst, hvorfor politiet ledte efter gruppen i byen, men fandt dem ikke. Hvad årsagen til uroen havde været, har politiet ikke noget kendskab til. Ingen blev sigtet for noget.

Kommentarer