Ringsted by

Uro i nattelivet standset i Sct. Hans Gade

Lørdag morgen kl. 01.25 blev politiet opmærksomme på, at der var uro foran et diskotek i Sct. Hansgade i Ringsted. Politiets vagtcentral kunne se på det tryghedsskabende kamera, som er opsat på stedet, at der var optræk til slagsmål på stedet.

En patrulje blev sendt derhen, hvor de traf en19-årig mand fra Køge, som var blevet vred på grund af nogle kæresteproblemer. Politiet tog en snak med manden og sendte ham væk fra stedet, før der skete yderligere. Der var derfor ingen sag for politiet i den forbindelse.

Kl. 05.18 spyttede en mand på patruljebilen, da den kørte ad Sct. Hansgade i Ringsted. Betjentene henvendte sig til manden, som viste sig at være en 26-årig mand fra Ringsted, som var spirituspåvirket. Han kaldte patruljen en masse ukvemsord, og blev anholdt og sigtet for ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt senere på morgenen, og kan nu forvente at få en bøde for den episode.

Kommentarer