I Danmark er der rigtig mange unge, som får et eksamensbevis i hånden efter at have gennemført fx en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Dermed har de et godt afsæt for enten at videreuddanne sig eller få fodfæste på arbejdsmarkedet som faglærte og blive selvforsørgende.

Men der er unge, som sidder fast i kontanthjælpssystemet og har meget svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvert år er der omkring 14.000 påbegyndte uddannelsesforløb blandt unge med et uddannelsespålæg fra jobcentret.

Pålægget betyder, at de unge får en indsats, som er rettet mod at tage en uddannelse. Og at de, når de er klar, forpligtes til at søge en eller flere uddannelser inden for en nærmere fastsat periode, som de skal gå i gang med, når de bliver optaget. Og det er grundlæggende positivt, mener innovationsminister Sophie Løhde:

– Alt for mange unge er hverken i gang med en uddannelse eller i job. Mange af dem har brug for et kærligt skub i den rigtige retning, og derfor er det godt, at kommunerne forsøger at hjælpe dem i gang med en uddannelse. Men selvom der gøres en stor indsats for at fastholde de unge i uddannelse, er der desværre for mange, der dropper ud efter kort tid og en del af dem vender tilbage til kontanthjælpssystemet, siger Sophie Løhde med henvisning til tal fra Finansministeriet.

Tallene viser, at ca. halvdelen af de 18 til 29-årige unge med et uddannelsespålæg, der overgår til en uddannelse, forlader uddannelsen i løbet af de første 12 måneder. Og halvdelen af dem, der forlader uddannelsen, kommer tilbage til kontanthjælpssystemet igen.

Job som et skridt på vejen til uddannelse
Som led i et nyt ungeudspil lægger regeringen derfor blandt andet op til at ændre reglerne for uddannelsespålægget, så unge, der ikke er parate til at gå i gang med en uddannelse med det samme, i stedet kan få hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet:

– I stedet for at give en gruppe af unge det ene nederlag efter det andet i uddannelsessystemet, skal vi anerkende, at vejen til uddannelse ikke behøver at være snorlige for alle. Der er unge, som vil have gavn af at komme i arbejde i en periode og få sig nogle positive joberfaringer. Det er med til at udvikle dem og kan være et rygstød til, at de senere hen går i gang med en uddannelse, siger Sophie Løhde.

Konkret vil regeringen også give jobcentrene mulighed for at kunne visitere unge, der vurderes inden for et år, ikke er parate til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, som jobparate.

Samtidig skal den nuværende ydelse ’uddannelseshjælp’ erstattes med en ny ’ungehjælp’ for dermed at tydeliggøre, at vejen til uddannelse og job kan være forskellig fra ung til ung og i højere grad skal tage afsæt i den enkeltes forudsætninger.

Regeringen ønsker desuden at ændre reglerne, så unge maksimalt kan få to uddannelsespålæg. Det vil på den lange bane kunne hjælpe flere unge til at få en uddannelse, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen:

– Der er ingen grund til, at jobcentrene igen og igen forsøger at hjælpe de unge til at gå i gang med en uddannelse, hvis det ikke nytter noget. Falder en ung fra gentagne gange, vil det bare give selvtilliden et knæk og gøre det endnu sværere at få tro på, at man rent faktisk kan gennemføre en uddannelse. Jobcentrene skal derfor have friere rammer til at strikke en indsats sammen, som kan hjælpe den enkelte unge videre. Og hvis jobvejen er nødvendig for, at en ung borger kan gennemføre en uddannelse senere i livet, så er der grønt lys herfra, siger Troels Lund Poulsen.

Uddannelsesbonus til kommuner
Det langsigtede mål er fortsat, at flere unge skal tage en ungdomsuddannelse. Derfor vil regeringen afsætte ca. 40 mio. kr. over fire år til en ny uddannelsesbonus til kommuner.

Bonussen skal gå til kommuner, der øger andelen af unge i uddannelse, der fortsat er i uddannelse et år efter, de er overgået fra kontanthjælpssystemet:

– Vi vil gerne belønne de kommuner, der bliver bedre til at hjælpe unge, der kommer fra kontanthjælpssystemet, igennem en ungdomsuddannelse. Det er helt afgørende, at kommunerne hjælper de unge i gang med en uddannelse, som de rent faktisk kan gennemføre, og undervejs i forløbet støtter dem, hvis de er ved at kaste håndklædet i ringen, siger Troels Lund Poulsen.

Regeringen vil derfor afsætte ca. 16 mio. kr. årligt til at styrke jobcentrenes fastholdende indsats ved overgang til uddannelse fra kontanthjælpssystemet.

Samtidig ønsker regeringen at styrke den opsøgende uddannelsesvejledning over for unge, der arbejder som ufaglærte. Det skal ske ved at udvide tilbuddet, så unge helt op til 30 år kan få vejledning. I dag omfatter tilbuddet kun unge op til 25 år. Regeringen vil afsætte ca. 11 mio. kr. årligt til en styrket vejledning af alle unge under 30 år.