Ringsted by

Ung mand stukket med kniv

Tirsdag kl. 17.13 fik politiet et alarm 112 opkald om, at en 16-årig mand fra Ringsted var blevet stukket i låret i Sct. Hansgade.

Den 16-årige var på arbejde i pizzariaet, da en mand indfandt sig og truede den 16-årige. Der opstod tumult imellem manden og personalet på stedet, men det lykkedes manden at stikke den 16-årige i låret med en kokkekniv, hvorefter manden flygtede fra stedet. Politiet kom talstærkt til stedet, og forsøgte at finde frem til den mistænkte, ligesom de afhørte vidner og foretog gerningsstedsundersøgelse.

Den 16-årige pådrog sig et alvorligt knivstik i låret, men fik ydet førstehjælp både af personer på stedet og af politipatruljen der kom hurtigt frem. Den 16-årige blev kørt med ambulance til hospitalet, og hans tilstand er nu stabil. Motivet til overfaldet er efter politiets teori et uvenskab imellem forurettede og den mistænkte.

Den mistænkte beskrives som: Mand, Mellemøstlig af udseende, 25 år, Yderligere kendetegn: sort skæg, Iført: grå sweatshirt.

Politiet søger vidner i sagen. Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har set den beskrevne mand i forbindelse med hændelsen, eller hvis du i øvrigt har oplysninger i sagen.

Kommentarer