Kultur

Underholdning for de små: Peter Plys indtager Anlægspavillonen

Foto: Det Lille turneteater.

Oplev den lille gule bamse Peter Plys og hans elskede venner i Hundredemeterskoven, når Det lille Turnéteater opfører forestillingen ”Peter Plys” i Anlægspavillonen lørdag den 7. februar klokken 10.

Peter Plys er den venlige, lidt klodsede bamse med en stor kærlighed til honning, og sammen med Grisling, Æsel, Ninka og alle de andre venner tager han børnene med på små, hjertevarme eventyr i Hundredemeterskoven.

Undervejs oplever de sjove og finurlige situationer, som viser, hvordan man er en god ven, hjælper hinanden og finder glæden i fællesskab.

Sjov for store og små

Forestillingen er særligt velegnet for børn i alderen tre år og op samt deres voksne, da den er fyldt med humor, varme og små øjeblikke, som både børn og voksne vil smile og grine af, mens de genkender de elskede karakterer. Forestillingen varer 45 minutter.

Forestillingen finder sted i Anlægspavillonen lørdag den 7. februar klokken 10 til 10.45. Billetter koster
henholdsvis 30 kroner for børn og 60 kroner for voksne. Alle deltagende skal have billet på dagen.

 

Kommentarer