Uhygge i slotskælderen, skattejagt og græskarværksted
Se billedserie
Foto: Greg Kobett/paradehuset
Dybt under slottet ligger den mørke, fugtige og uhyggelige kælder hvor spøgelser og ånder holder til. Spindelsvæv, flagermus og edderkopper kravler over alt og pludselig kommer spøgelser tilsyne i mørket og løber måske efter netop dig – et sandt uhygge-kabinet – tør du at gå ned af de mørke gange alene?
Opleve ”Uhygge i Slotskælderen” fra mandag d. 18. til og med fredag d. 22. oktober fra 10.00 – 15.30.
Hver dag i ferien kan man vælge mellem forskellige skattejagter i parken ”Find Razmus” – en opdagelsesjagt for børn med voksne, der er klar til at gå på opdagelse i parken samt familieskattejagten ”i H.C. Andersens fodspor”. Rundt i parken, bag de store træer, gemmer der sig spørgsmål om eventyr. Gæt med og få del i guldskatten!
Græskarværkstedet holder åbent hver dag, hvor man kan købe og skære sin egen græskarlygte, som kan tages med hjem og bringe (u)hygge i din egen have.
Nattergalen, Paradehusets te-salon, er fuld af sydlandsk stemning. Her serveres lunt og godt til store og små.
Hold øje med ugens program på vores hjemmeside www.paradehuset.dk og www.gisselfeld-kloster.dk
Vi glæder os til at se jer i dagene 18. – 24. oktober. Kl. 10 – 17.









Kommentarer