Ringsted by

Udstilling om de underjordiske

Ringsted Museum og Arkiv, Køgevej 41, indbyder til åbning af udsitllingen »De underjordiske«fredag den 2. februar klokken 14.

I Museum Vestsjælland ønsker man at finde frem til historier, der binder os sammen og fortæller om det, vi har haft til fælles.

Troen på overnaturlige forklaringer på uforklarlige hændelser knytter os sammen både som mennesker og som region.

I udstillingen »De Underjordiske«kommer museet med eksempler på sådanne beretninger, som er blevet indsamlet i sognene i Museum Vestsjællands ansvarsområde.

Mennesker har til alle tider haft brug for at forstå og forklare, hvad der sker omkring os.

I tider, hvor størstedelen af befolkningen levede i et landbosamfund præget af misvækst på grund af tørke eller uvejr, krige eller sygdomsepidemier hos både dyr og mennesker, kunne der nok være brug for forklaringer på et og andet.

Overtro er også troen på eksistensen af de underjordiske.

Alle lokalsamfund havde sine egne beretninger eller forklaringer, som var blevet overleveret mundtligt gennem generationer.

Ifølge folketroen kunne varsler komme til alle gennem drømme eller ved at man selv opsøgte dem.

Der blev taget varsler af dagligdags hændelser, som blev sat i forbindelse med begivenheder i fremtiden.

Det kunne være noget godt, der skulle ske, eller man kunne forhindre en ulykke ved at tage særlige foranstaltninger.

Udstillingen er blevet illustreret af tegneren Erik Petri, hvis fantastiske streg kommer til udtryk i lindorme, drager, trolde, nisser og andet Alle er velkomne.

Man kan læse mere på www.vestmuseum.dk.

Kommentarer