Ringsted by

Tyveri fra automater i solcenter

Kl. 19.27 torsdag fik politiet en anmeldelse om, at en mand og en kvinde opførte sig mistænkeligt i et solcenter i Nørregade i Ringsted, hvor de måske var ved at stjæle noget fra nogle automater.

Politiet kørte straks til stedet og kunne konstatere, at de to personer netop forlod solcentret og nu befandt sig i Nørregade. De blev tilbageholdt, og der var tale om en 23-årig mand fra Ugerløse og en 26-årig kvinde fra København NV.

Der var stjålet nogle solcremeprodukter og nogle kontanter (mønter) fra automaterne, som de var i besiddelse af. Pengene og solcremerne blev beslaglagt som bevis i sagen, og de to blev begge sigtet for tyveri fra solcentret. Efter afhøring til sagen fik begge lov til at gå videre, og de vil begge høre nærmere til sagen, når den skal afgøres.

Kommentarer