Ringsted by

Tyske Zwilling er sidste nye mærkevarebrand i Ringsted Outlet

De store mærkevarebrands står nærmest i kø i øjeblikket for at etablere sig i Ringsted Outlet. I efteråret  kan centret således endnu engang byde et stort internationalt brand velkommen i outletbyen. Denne gang gælder det tyske Zwilling, der er i fuld gang med at etablere deres første outletbutik i Danmark. Den nye butik forventes at åbne den 1. oktober med mange gode åbningstilbud, konkurrencer og goodie bags.

– Vi ønsker med placeringen i Ringsted Outlet at præsentere de besøgende for de mange produkter, som ZWILLING er verdenskendt for. Vi etablerer en flot og indbydende butik med samme inventar, og i stil med andre concept stores rundt om i verden.  fortæller Morten Heiberg, General Manager i ZWILLING.

Siden 1731 har ZWILLING produceret knive og køkkenudstyr og er stadig lige så passionerede omkring håndværket.

ZWILLING, som i dag er kendt over hele verden, forbindes med høj kvalitet, uovertruffen holdbarhed og et bredt sortiment i kategorien køkkenudstyr samt manicureredskaber. Stål er hovedingrediensen – bearbejdning, produktion og klassiske designs er kernekompetencerne hos ZWILLING.

Butikken åbner den 1. oktober med mange gode åbningstilbud, konkurrencer og goodie bags. Så der er grund til at lægge vejen forbi butikken i efteråret og få ny inspiration og opdage værdien af god kvalitet og design.

Mærkerne Staub, Miyabi, Ballarini og Demeyere er ligeledes en del af ZWILLING og vil også blive solgt fra butikken i Ringsted.

 

Kommentarer