Tricktyveri på Nørretorv
Tirsdag kl. 20.08 anmeldte en kvinde på vegne af sin 83-årige mor, at hun omkring kl.17.00 havde været i Super Brugsen at handle. Foran butikken havde moderen mødt to udlændinge, en mand og en kvinde, som havde ”viftet” med en 200 kr seddel.
Den 83-årige vidste, at hun havde en løs seddel i sin taske. Hun troede derfor at sedlen var hendes, og at hun blot havde tabt den. De to udlændinge skabte så meget forvirring omkring pengesedlen, at det lykkedes dem at stjæle den 83-åriges dankort op af hendes pung, der lå i en taske. Det må have lykkes tricktyvene at aflæse kvindens pinkode, mens hun handlede. For kortet blev efterfølgende misbrugt for 15.000 kr.
Den 83-årige beskrev tricktyvene som:
A: Mand, Kropsbygning: Kraftig, Hårfarve: Sort, Talte: Dansk med accent
B: Kvinde, 25-30 år, Kropsbygning: Spinkel, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Langt
Politiet efterforsker nu sagen for at forsøge at finde frem til de to tricktyve. Borgere, der har bemærket de to personer på Nørre Torv i Ringsted omkring kl. 17.00 tirsdag, bedes kontakte politiet på tlf. 114.
Find flere alarm 112 nyheder her.
Kommentarer