Ringsted by

Tricktyveri fra lejlighed

Søndag kl. 13.58 anmeldte en 79-årig kvinde fra Jørgen Roedsvej iRingsted, at hun fredag i tidsrummet kl. 17.00-18.00 havde fået uventet besøg af en kvinde, der ikke kunne få kontakt med anmelderens nabo i anledning af en forestående fest.

Kvinden havde fået den 79-årige til at give en besked og fulgte med ind i hendes køkken, da en seddel skulle skrives om, at kvinden havde styr på boller, lagkage, smør, ankomsttid mv. i forbindelse med en fødselsdagsfest hos naboen.
Kvinden takkede for hjælpen og forlod den 79-åriges lejlighed. Kort før anmeldelsen havde den 79-årige nu opdaget, at en skuffe i soveværelset var blevet rodet igennem og kontanter stjålet.

Hun var derfor overbevist om, at en medsammensvoren havde sneget sig ind i hendes lejlighed, da hun og den fremmede kvinde opholdt sig i køkkenet.

Den fremmede kvinde blev beskrevet som:

Kvinde, Asiatisk af udseende,
25-30 år,
158-160 cm,
Kropsbygning: Almindelig,
Hårfarve: Sort,
Hårlængde: Mellemlangt,
Talte: Dansk med accent,
Iført: sort frakke.

Politiet forsøger nu at få identificeret kvinden og hendes mulige medsammensvorne.

Kommentarer