Ringsted by

Tricktyveri begået i beboelse i Præstelunden

Et frækt tricktyveri blev fredag begået i en privatpersons eget hjem i Præstelunden i Ringsted. 

Fredag den 10. marts klokken 13.40 blev der begået tricktyveri i et privat hjem i Præstelunden i Ringsted.

Anmelderen af tricktyveriet oplyste, at man havde fået stjålet et dankort til Danske Bank samt kontanter kr. 1.100,00 fra anmelderens taske.

Tidligere på dagen havde anmelderen handlet i SuperBrugsen på Nørretorv i Ringsted,  hvor vedkommende havde benyttet sit dankort som betalingsmiddel. Ved hjemkomst til adressen havde anmelderen observeret to mandspersoner, A og B, komme gående mod anmelderen.

A havde henvendt sig til anmelderen og havde spurgt om tilladelse til at afhente en bold, som angiveligt skulle befinde sig i anmelderens have, hvorfor anmelderen havde henstillet sin taske ved hovedindgangen, og var gået med A om i haven.

Efterfølgende var anmelderen blevet kontaktet af Danske bank som kunne oplyse, at der var blevet hævet 13.615 kroner fra vedkommendes konto via en hæveautomat.

Kommentarer