Tricktyve stjal 15.000 kr fra 82-årig i Benløse
En 82-årig kvinde fra Ringsted var onsdag udsat for et tricktyveri på Roskildevej i Benløse. Hun blev franarret sit dankort, som der senere blev hævet 15.000 kr på.
En 82-årig kvinde fra Ringsted var onsdag kl. 1000 udsat for et tricktyveri på Roskildevej i Benløse, hvor kvinden kom i snak med tre kvinder, der på gebrokkent dansk talte om København og distraherede kvinden med en smartphone.
Hun havde forinden brugt sit dankort på Ringsted station og i en forretning. Efter snakken med kvinderne opdagede hun, at hendes pung var væk, og der er hævet 15000 kr. på hendes kort.
Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer alle til at beskytte sine betalingskort, når man taster pinkoden ind i forretninger og andre steder. Det er den sikreste måde at undgå at blive udsat for tyveri på.
Kommentarer