Ringsted by

Tre kommuner arrangerer foredrag om kræft

Ringsted, Slagelse og Sorø kommuner arrangerer foredrag om kræft og alternativ behandling.

 

I dag bruger hver fjerde kræftpatient alternativ behandling, og det kan være med til at øge deres livskvalitet. Måske overvejer du selv alternativ behandling eller vil bare gerne vide mere om emnet.

På temaaftenen Kræft og alternativ behandling vil Nanna Cornelius fra Kræftens Bekæmpelse gøre dig klogere på spørgsmål som:

  • Hvad er medicinsk cannabis, og hvordan virker det?
  • Hvilke overvejelser bør du gøre dig, inden du går i gang med alternativ behandling?
  • Hvordan arbejder Kræftens Bekæmpelse med alternativ behandling?

I 2018 vedtog Regeringen en forsøgsordning, der giver danske læger mulighed for at udskrive recepter på cannabis til medicinsk brug. Men hvad ved vi egentlig? Kræftens Bekæmpelses arbejder for, at kræftpatienter og pårørende får dokumenteret viden og mulighed for at tale med deres læge om sikker brug af alternativ behandling.

Tid og sted

Mandag den 17. juni kl. 19-21

Slagelse Bibliotek
Stenstuegade 3
4200 Slagelse

 

Oplægsholder

Nanna Cornelius er projektleder for alternativ behandling hos Kræftens Bekæmpelse, hvor hun blandt andet informerer om alternativ behandling på www.cancer.dk og arbejder på at bygge bro mellem sundhedsprofessionelle og patienter gennem en bedre dialog om emnet.

Kommentarer