Farendløse

Tre indbrud på samme villavej

I løbet af torsdag har der været indbrud i tre huse på Præstbrovej i Farendløse ved Ringsted.

I det første hus er der stjålet en iPhone 6 i tidsrummet fra klokken 14-20. Indstigning er sket via et opbrudt badeværelsesvindue. Der har været færden i hele huset.

I det næste hus er der begået indbrud i tidsrummet fra klokken 13-21. Et vindue ind til et værelse er opbrudt, der har været færden i alle rum. Der er stjålet flere guldringe og en halskæde med hvid en perle.

I det tredje hus er der stjålet diverse smykker, valuta i Pund og Euro og parfume af mærket Yves Saint Laurent. Det er sket fra klokken 18.30-20.30. Et vindue i en havestue er opbrudt, og herfra er der foretaget håndsindrækning og havedøren er åbnet ved at dreje et indvendigt vippehåndtag. Ifølge anmelderen var der tegn på færden i hele huset. Kun skabe i soveværelset var åbne ved politipatruljens ankomst, ligesom der lå tomme smykkeæsker på sengen.

Kommentarer