Tilbage i trædemøllen
Debatindlæg af John Wennerwald, Regionsrådsmedlem
Sommerferien er ved at være overstået og vi skal alle i gang igen og tilbage i rillen.
Trædemøllen skal bestiges; madpakker skal smøres, tøj skal klargøres, transport, fritidsaktiviteter, lektielæsning, børn skal hentes og bringes. Alt skal igen køre som velsmurte tandhjul, som får tiden til at tordne derud af.
Forhåbentligt har der været ro og nærhed i ferien, så der er energi til at starte op på en ny ”Corona-virkelighed”. En virkelighed som er ny for alle.
Hverdagen ligner i højere grad ”normalen”, som vi kendte den fra to år siden før Corona ødelagde vores verden. Flere skal møde på arbejdspladserne og der er færre Corona-restriktioner. Noget som også kan virke overvældende for nogen.
Samtidig er der noget trygt ved den daglige trummerum i trædemøllen, som vi alle er en del af og som vi alle er forbundne i. Faste rutiner og rammer som ikke stikker for meget ud.
Trædemøllen er forhåbentlig tryg og genkendelig for alle, når vi kommer over de første dage efter ferien.
Kommentarer