Af Michael Monberg, Alternativet

Står det til regeringen og fødevareminister Rasmus Prehn, skal pelsindustrien have frit løb til at brede sig på ny, når vi om få måneder skriver 2023. I sagen om mink forholder regeringen sig nemlig alene til spørgsmålet om folkesundhed og skyer enhver debat om dyreetik. Men her følger regeringen ikke med tiden. For udenfor Christiansborg har modstanden mod pels de senere år vokset sig større end nogensinde før. Ikke på grund af folkesundhed, men simpelthen fordi flere og flere ser, at profitorienteret pelsproduktion og respektfuld behandling af dyr ikke går hånd i hånd.

Pelsproduktion er i dag forbudt i 18 europæiske lande, heriblandt Storbritannien, Østrig, Belgien, Holland og Norge. Mere end 60 dyrevelfærdsorganisationer inklusive Dyrenes Beskyttelse arbejder storstilet sammen om et pelsfrit Europa. Også modebranchen har vendt pelsen ryggen, senest med Copenhagen Fashion Weeks boykot af animalsk pels. Men selvom verden omkring os tydeligt viser vejen frem, var det først da en ex-minkavler i vinters proppede katte i minkbure, at regeringen kunne se den dyreetiske alvor. Desværre blev den hurtigt glemt igen. For regeringen tager på ny parti med den uddøende kulturklasse, som ikke ser et problem i at svøbe sig i hud og hår fra territoriale pattedyr, der har levet hele livet bag tremmer på et areal, der svarer til en opslået avis.

I stedet for at sætte kikkerten for det blinde øje og vende dyreetikken ryggen, bør vi tage det endelige opgør med pels netop nu. Og i opgøret må vi medregne både industri og pelsjagt, så et forbud mod det første ikke begunstiger forholdene for det sidste. Vi kender nemlig rigeligt til pelsjagtens savtakkede fælder og unødvendighed til at dømme den ude. Vi ved også, at økosystemer bringes i knæ, når afgørende artsbestande reduceres på grund af pelsjagt. Derfor bør vi gøre som i Californien og indføre et permanent forbud mod produktion såvel som handel med pels. Vi kan ikke længere forsvare at stjæle andre dyrs overtøj.

Den dyreetiske udvikling, som vi lige nu ser rulle over Europa, og som har ændret manges syn på pels, er også i kraftig vækst i Danmark. Derfor gør regeringen de få, tilbageværende pelsavlere en bjørnetjeneste, når den indgyder dem håb om en fortsat fremtid for pels. Budskabet herfra er klart: Vil man kalde sig grøn og kunne sige med æren i behold, at man er dyreven, må man uden tøven og ved enhver lejlighed, der byder sig, sige et stort, kærligt og rungende FARVEL TIL PELS.